Om me terapi

Jeg er uddannet fysioterapeut fra skolen i København i januar 1994. Som fysioterapeut har jeg arbejdet på almindeligt somatisk sygehus, et socialpsykiatrisk botilbud og med voksne udviklingshæmmede. Siden 2005 har jeg sideløbende med mit arbejde med voksne udviklingshæmmede også været selvstændig.

I 1997 blev jeg uddannet zoneterapeut fra den tidligere FDZ-skole i Herlev. Zoneterapien har jeg brugt sideløbende med fysioterapien i mine ansættelser beskrevet ovenfor, og som selvstændig.

I 2004 deltog jeg på kranio-sacral-terapi kursus 1. I 2005 deltog jeg på kranio-sacral-terapi kursus 2. Begge på Rosenberg Institut. I 2012 startede jeg på ROLFING® uddannelsen i München hos ERA, European ROLFING® Association. I foråret 2013 blev jeg Certificeret Rolfer™.

Jeg har, siden jeg var teenager, dyrket kampsport, og har gennem dette fattet interesse for energier og kroppens funktion. Jeg har taget nogle uddannelser, der kikker på det hele/komplekse menneske, og er til stadighed fascineret af, hvad kroppen kan klare, og hvordan den finder ud af at kompensere, hvis der er ubalancer. Mit mangeårige arbejde med voksne udviklingshæmmede, har kun understøttet og bevist, hvor fantastisk kroppen er.

Dette er drivkraften i mit arbejde med mennesker. Jeg prøver at hjælpe folk til en bedre og mere nuanceret opfattelse af deres egen krop. Især ROLFING® er et fabelagtigt redskab til dette. Ved at skabe nye muligheder i og for kroppen, får vi flere nuancer i vores livsførelse og –udfoldelse.

Det er ikke altid at vi kan slippe for smerter eller sygdom, men måske får vi en bedre forståelse for årsag og sammenhæng, og derigennem kan vi så bedre tage livet ind, og på længere sigt ofte mindske eller slippe af med smerter.

Martin Egeberg tilbyder dybtgående massage igennem Rolfing, som styrker bindervævet, skaber balance i krop og sind og giver ny energi.

Det er ikke nødvendigt at gå til Rolfing i flere år. Et forløb som varer 10-12 gange giver resultat.

Resultatet af et Rolfing forløb hos Martin Egeberg er et bedre åndedræt, en bedre kropsholding, et nyt kropssprog og forøget energi.

Mange af Martin Egebergs klienter beskriver et Rolfing forløb som en ny lethed i kroppen og de får en bedre nattesøvn. Andre oplever forløbet som en ren fysisk proces med nye personlige erkendelser.